Digital kreativitet for de små børn

I 2018-2019 deltog jeg i EU-projektet Makerspaces in the early years: enhancing digital literacy and creativity (MakEY). Det var et 30-måneder langt projekt fra januar 2017 til juni 2019. Projektet var støttet af the European Union’s Horizon 2020 research and innovation programme under grant agreement No 734720.

Forskningsprojekter blev iværksat i syv EU-lande (Danmark, Tyskland, Finland, Island, Norge, Rumænien, Storbritannien) og USA, hvor personale, der arbejder i makerspaces (herunder Fab Labs), samarbejdede med forskere for at identificere fordelene og udfordringerne ved at afholde makerspace-workshops både i formelle (børnehaver og skoler) og uformelle (museer og biblioteker) læringsmiljøer.

Forskningsholdet samarbejdede med forskere i Australien, Canada, Colombia, Sydafrika og USA, og skabte dermed et globalt netværk af forskere, der arbejdede sammen for at fremme forståelsen af makerspaces’ rolle i udviklingen af små børns digitale kompetencer og kreativitet.

Formålet 

Det overordnede projekt handlede om at udvikle en øget forståelse af, hvordan makerspaces kan styrke kreativitet og digitale kompetencer for børn fra 3-8 år. I de seneste år har der været interesse for digital skabelse, design og produktion af digitale artefakter, tekster og produkter, og etablering af fabrikationslaboratorier eller makerspaces, hvor børn og unge bruger 3D-printere og laserudskærer til disse formål.

De fleste lignende undersøgelser har koncentreret sig om ældre børn end dem, vores projekt fokuserede på. Før projektet blev iværksat, havde der været begrænset opmærksomhed på udvikling af digitale kompetencer blandt små børn. Det var derfor tydeligt, at der var behov for en tilgang med flere interessenter for at sikre at små børn udvikler den viden og færdigheder, der kræves for den digitale tidsalder.

Man så et behov for at give små børn i alderen 3-8 år mulighed for at deltage i digitale skaber-aktiviteter ligesom de større børn, da dette er nødvendigt for at udvikle de nødvendige kompetencer og forståelse, der vil forme deres fremtidige uddannelse og arbejdsliv. På baggrund af dette var målet at generere viden og skabe innovative pædagogiske tilgange og læringsmiljøer. Dette omfattede udvikling af digitale værktøjer og løsninger, der støttede børns mulighed for digital læring og kreativitet.

Makerspace som begreb

Det er svært at finde en nøjagtig definition på, hvad et makerspace er (se Marsh et al, 2017). Et makerspace eller FabLab (et fabrikationslaboratorie) omtales ofte som særlige læringsrum, som giver plads til at være kreativ med forskellige analoge og digitale materialer og værktøjer. Mere overordnet kan man sige at det er et sted, hvor mennesker mødes og eksperimenterer og skaber med diverse værktøjer og materialer.

Typisk er rum kaldet makerspaces, indrettet som et værksted, hvor man går eksperimenterende og undersøgende til værks. Her kan man designe artefakter med udstyr som 3D-printere, laserskærere, samt digitale værktøjer som tablets, laptops, smartphones etc., eller analoge værktøjer som limpistoler, save, boremaskiner etc., og materialer som pap, træ og papir.

Begrebet makerspaces er knyttet til tilgængeligheden af forskellige fabrikationsteknologier. I praksis kan det være en gruppe mennesker, der deler viden og færdigheder om det, de er ved at skabe. Selve skaber-processerne er karakteriseret af, at de undersøger både materialer, værktøjer, inspirationskilder samt mulige resultater og formål.

Flere typer af makerspaces

Makerspaces behøver ikke nødvendigvis at være begrænset specifikke fysiske lokaler udstyret med bestemte værktøjer og materialer.

Som modellen viser (fra s. 61 i Marsh et. al. 2017), så findes der flere typer af makerspaces. Et makerspace kan være en midlertidig installation eller facilitet på f.eks. et bibliotek, museum eller en skole. Det kan også være et permanent makerspace drevet af en gruppe mennesker i et lokalområde eller som en del af en skoles formelle læringsrum, som undervisningslokaler i fag som håndværk/design. Det kan også være mere uformelle eller midlertidige steder på skolen. F.eks. hvis man rydder klasselokalet for borde og stole for at give plads til en skabende aktivitet, eller omorganiserer et fællesrum.

Generelt ser man typisk eksempler på indendørs makerspaces, men der findes også et amerikansk eksempel på et midlertidigt udendørs makerspace som “The Ultimate Block Party” der blev afholdt i Central Park i 2010 (omtales i bogen Design, Make and Play). 

Biblioktekskonteksten – DOKK1

På DOKK1 undersøgte man børns digitale færdigheder og kreativitet gennem skabende og eksperimenterende aktiviteter, hvor børn og voksne skabte kreative landsskaber og fortællinger i kombination med Ozobotter og tablettter.

Skolen i Aarhus

På skolen i Aarhus var det indskolingen som deltog i løbende pop-up makerspaces, hvor man testede en række forskellige aktivitetsformer i et stort åbent rum kaldet Boksen.

Det globale makerspace

The Global Makerspace project, var et pilotprojekt, hvor man testede og undersøgte potentialet ved et virtuelt makerspace, der forbandt flere fysiske makerspaces rundt om i verden. Projektet var inspireret af to tidligere forskningsprojekter om hhv. onlineundervisning i grundskolen (ASSIST-projektet), og online-leg og online-pædagogik med børn og voksne i dagtilbud (Verdensborger-projektet).

Mere info om det globale makerspace kommer snart.

Ressourcer

Her kan du finde redskaber og viden om makerspaces til forskellige målgrupper og kontekster. Du kan bl.a. finde guides til, hvordan du etablerer makerspaces i forskellige kontekster, som dagtilbud, skoler, biblioteker og museer. Foruden kan du finde læringsmaterialer til konkrete maker-aktiviteter samt anbefalinger på apps til brug af green screen osv.

De danske artikler

Pedersen, L. H. (2020). Play culture across makerspaces: Connecting into a global makerspace online. Global Studies of Childhood, 10(3), 204361062094572. https://doi.org/10.1177/2043610620945726

Thestrup, K. & Pedersen, L. H. (2019) Makeative makerspaces – when the pedagogy is makeative. In A Blum-Ross, K Kumpulainen and J Marsh (eds.) Enhancing digital literacy and creativity: makerspaces in the early years. London: Routledge.

Thestrup, K. (2019) How preschool teachers and children communicate in a digital and global world. In C Gray and I Palaiologou (eds.), Early learning in the digital age. London, United Kingdom: SAGE Publications Ltd, pp.136–148.

Thestrup, K. (2018). We do the same, but it is different. The open laboratory & play culture. BUKS – Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur, 35(62), 47–60.

Thestrup, K., & Sandvik, K. (2018). Skolen som Makerspace: Leg og læring i kreative rum. I I. H. Andersen, H. H. Møller, K. B. Kristensen, & C. S. Rasmussen (Red.), Leg i skolen, en antologi (1. udgave, s. 212–234). UP.

Sandvik, K., & Thestrup, K. (2017). Challenging makerspaces. Paper præsenteret ved NordMedia 2017, Finland.

Udvalgte publikationer

Marsh, J. (2020) Makerspaces in the early years: enhancing digital literacy and creativity‘ in C Donohue (ed.) Key Issues in Technology and Early Childhood. New York: Routledge.

Blum-Ross, A., K Kumpulainen and J Marsh (eds) (2019). Enhancing digital literacy: Makerspaces in the early years. London: Routledge. London: Routledge.

Marsh, E.A Wood, L Chesworth, B Nisha, B Nutbrown, B Olney, (2019). Makerspaces in Early Childhood Education: Principles of Pedagogy and Practice. Mind, Culture, Activity. Vol 26 (3) pp221-233

Marsh, J., H C Arnseth and K Kumpulainen (2018) Maker literacies and maker citizenship in the MakEY (makerspaces in the early years) project. Multimodal Technologies and Interaction, 2(3), 50; https://doi.org/10.3390/mti2030050

Marsh, J. (2015) Research technologies in children’s worlds and futures. In A Farrell, S L Kage, K Tidsall (eds.) Sage handbook of early childhood research. London, New Dehli, New York: Sage.

Anbefalinger til videre læsning

Fleer, M. (2019). Technologies for children (Second edition). New York: Cambridge University Press.

Gravel, B. E. & The LEGO Foundation. (2018). Making engineering playful in schools: Lessons and stories about making, play, and collaboration from the Tufts-ISB Partnership. The LEGO Foundation.

Bers, M. U., Strawhacker, A., & Vizner, M. (2018). The design of early childhood makerspaces to support positive technological development: Two case studies. Library Hi Tech, 36(1), 75–96. https://doi.org/10.1108/LHT-06-2017-0112

Davies, S. R. (2017). Hackerspaces, making the maker movement. Polity.

Peppler, K. A., Halverson, E., & Kafai, Y. B. (Red.). (2016). Makeology: Makerspaces as Learning Environments (Volume 1). Routledge.

Peppler, K. A., Halverson, E., & Kafai, Y. B. (Red.). (2016). Makeology: Makers as Learners (Volume 2). Routledge.

Sheridan, K. M., Halverson, E., Brahms, L., Jacobs-Priebe, L., & Owens, T. (2014). Learning in the Making: A Comparative Case Study of Three Makerspaces. Harvard Educational Review, 84(4), 505–531.

Halverson, E. R., & Sheridan, K. M. (2014). The Maker Movement in Education. Harvard Educational Review, 84(4), 495–504.

Resnick, M., & Rosenbaum, E. (2013). Designing for Tinkerability. I M. Honey & D. E. Kanter (Red.), Design, Make, Play: Growing the Next Generation of STEM Innovators (s. 163–181). Routledge.

Kontakt